Valgflæsk
Den 16. november 2021 er der kommunalvalg i Danmark.
Traditionen tro er menuen til fællesspisningen onsdag den 3. november 2021 kl. 18 derfor gule ærter med flæsk og medisterpølse.
Umiddelbart efter fællesspisningen har vi arrangeret et vælgermøde, hvor repræsentanter fra de partier, der stiller op til valget, vil være til stede. Der vil derfor både være flæsk til ganen og rigelige
portioner af ”valgflæsk” til ørene.