25 Års Jubilæum

Skrevet af Bjarne Brix

Fra protestbevægelse til lokalt samlingspunkt 

Niløse og omegn er ikke verdens navle. Men det sammenhold og fællesskab vi har i vores område, er på mange måder stærkere og tættere end det, mange danskere oplever i storbyerne og i de større byområder.

En af årsagerne til dette er bl.a. Niløse og omegns Beboerforening, der i denne måned kan fejre sit 25 års jubilæum.

Udgangspunktet for foreningens stiftelse var en lokal protestbevægelse mod den daværende Dianalund kommunes planer om at overføre Niløse skoles 6. og 7. klasse til Holbergskolen i Dianalund

Man kan sige, at operationen lykkedes, men patienten døde. For nok blev planerne om en ændret skolestruktur skrinlagt, men 2 år senere lukkede en nyvalgt kommunalbestyrelse skolen. Dog havde protesterne gjort indtryk. I stedet for at sælge skolen, som der dengang var planer om, blev den stillet til rådighed for NOOB og andre lokale foreninger.

I dag er skolen samlingspunkt for mange af foreningens aktiviteter, der bl.a. bliver gjort mulige af det  tilskud, som Sorø kommune yder til NOOB og til drift og vedligeholdelse af skolen. Tak for det!

 

Hæftet er udgivet i anledning af

NOOB’s 25 års jubilæum

og fortæller foreningens historie

fra starten og frem til i dag

 

Et godt eksempel på nærdemokrati

På stedet besluttede lokalpolitikerne at satse penge og prestige på Niløse, som skulle blomstre.

Med tiltrædelse 1. februar 1988 ansatte kommunalbestyrelsen en ny skoleleder, Allan Kristensen, der udover chefjobbet fik til opgave at øge elevantallet og samtidig sikre, at Niløse skole i stigende udstrækning også kom til at fungere som et lokalt kulturcenter.                  

Opblomstring for skole og kulturliv

Allan Kristensen indledte et tæt samarbejde med arbejdsgruppen. Skolen blev åbnet for lokale foreninger og aktiviteter. En daginstitution for børn mellem 3 og 12 år blev etableret i et par af skolens faglokaler, og det lykkedes rent faktisk for Allan Kristensen at øge elevantallet med ca. 30% frem til 1990.

Fra arbejdsgruppe til forening

Også i arbejdsgruppen var der bevægelse. Her talte man om at oprette en forening, der kunne varetage Niløse borgernes interesser på et mere bredt grundlag end blot (der mangler noget tekst her).

Skoleleder Allan Kristensen skabte nyt liv på Niløse skole og medvirkede til, at skolen i højere udstrækning blev et lokalt kulturcenter for Niløse området.

 

Det første blad

Modstanden mod Niløse skoles eventuelle lukning

På en stiftende generalforsamling den 23. marts 1988 oprettede man derfor ”Beboerforeningen for Niløse og omegn”, der på det første bestyrelsesmøde den 30. marts konstituerede sig med:

Ole Johansen, formand

Jesper Lund Christensen, næstformand

Gert Carlsen, kasserer

Karl Westi, sekretær og PR ansvarlig

Sigurd Gormsen, bestyrelsesmedlem

I 1999 blev foreningens navn ændret til NOOB, Niløse og omegns Beboerforening.

Valgmøde med valgflæsk

Beboerforeningen var bl.a. initiativtager til et valgmøde på skolen forud for kommunalvalget i november 1989.

Alle partier, der opstillede til valget, deltog i mødet. Og naturligt nok blev der spurgt ind til benet om de planer, som de enkelte partier havde omkring Niløse skole.

Socialdemokratiet, der efterfølgende vandt borgmesterposten, garanterede, at skolen ville være fredet i hele den efterfølgende valgperiode, hvis de vandt valget. Sådan gik det som bekendt ikke. De vandt ganske vist valget, men det første de gjorde, var at lukke skolen.

Beslutningen blev taget på et lukket møde i Økonomiudvalget i januar 1990, og den 19. februar blev beslutningen godkendt af kommunalbestyrelsen.

Som et plaster på såret blev den nedlagte skole, som der havde været planer om at sælge, stillet til fuldtids rådighed for bl.a. NOOB og en række lokale aktiviteter.

Beboerforeningen kaldte til kamp i marts 1990 med et særnummer af Niløse Aktuelt, da en nyvalgt kommunalbestyrelse med Arne Kristiansen (S) som borgmester vedtog at lukke Niløse skole uden en forudgående høring.

Nærdemokratiet sejrede

Når vi i dag ser tilbage på hændelsesforløbet i de turbulente år fra efteråret 1987 og frem til skolens lukning i sommeren 1990, kan man godt konkludere, at protesterne fra forældregruppen fungerede som et nærdemokrati, der markant ændrede beslutningsprocessen i den daværende kommunalbestyrelse.

Den planlagte ændring i skolestrukturen for Niløse og omegn blev bremset, og Niløse området fik cementeret skolens betydning som lokalt kulturcenter og ramme for en lang række aktiviteter og arrangementer, som beboerne i Niløse og omegn fortsat benytter og nyder godt af.      

Nærdemokratiet kom på budgettet

1. januar 2007 blev den daværende Dianalund kommune sammenlagt med Sorø kommune, der ønskede at styrke nærdemokratiet i den nye storkommunes yderområder med dialogmøder og økonomiske tilskud til de kommunale lokalråd og de lokale foreninger, bl.a. NOOB.

Budgettet til nærdemokrati i Sorø kommune er løbende blevet udvidet, således er budgettet for 2013 nu på 1 mio. kr.     

 

De første år var præget af ildsjæle og entusiasme

De første år af NOOB’s historie, fra 1988 til 1990, adskiller sig lidt fra de efterfølgende, idet foreningen primært var stiftet af forældre til skolesøgende børn på Niløse skole.

Derfor havde skolen og eleverne naturligt nok en høj prioritering blandt de opgaver og projekter, som foreningen arbejdede med i de første år.

Dette indtryk forstærkes, når man i referaterne fra bestyrelsesmøderne kan læse, at skoleleder Allan Kristensen deltog aktivt i disse møder.

Danmarks første ”skolebestyrelse”

Loven om skolebestyrelser blev vedtaget i juni 1989 og de første skolebestyrelsesvalg blev afholdt i april 1990.

Skolebestyrelserne bestod af 5 forældrevalgte repræsentanter og 2 repræsentanter fra skolens ledelse.

På Niløse skole blev dette valg ikke aktuelt, idet beslutningen om at nedlægge skolen blev vedtaget i februar 1990.

Men de opgaver, som beboerforeningen gennemførte i samarbejde med skolens leder frem til skoleåret 89/90, er tæt på de opgaveområder, som skolebestyrelserne efterfølgende kom til at beskæftige sig med.

Beboerforeningen fik bl.a. godkendt en ansøgning til Dianalund kommunes Fritidsnævn om tilskud til udvidelse af skolens legeplads, der blev bevilliget med  20.000 kroner.

Bestyrelsen var i aktiv dialog med det Irma ejede Kongsted Mejeri om adgang for skolens elever til det svømmebassin, der var opført på mejeri-grunden. Kongsted Mejeri var positiv overfor ideen om skolens tilbud om svømmeundervisning, men krævede dog, at der skulle være en livredder til stede, når skolens elever anvendte svømmebassinet. Og da man ikke kunne finde en løsning på dette krav, blev tanken opgivet.

Beboerforeningen afholdt caféaften på skolen med forskellige musikalske indslag. Bl.a. underholdt skolens børn  med uddrag fra ”En søndag på Amager”.      

Også grundstenen til anvendelsen af skolen som et aktivitetscenter med bl.a. ældreidræt blev lagt, da skoleleder Allan Kristensen og beboerforeningen inviterede sognedistriktets borgere over 60 år til kaffemøde på skolen den 4. oktober 1988.

Her lagde man op til et samarbejde mellem beboerforeningen, idrætsforeningen og skolen omkring etablering af en ældreklub, der kunne benytte skoleområdets forskellige aktivitetsmuligheder i form af bl.a. værksted, gymnastiksal, bibliotek og aula.

Ligeledes medvirkede beboerforeningen og skoleleder Allan Kristensen i etableringen af en integreret daginstitution på Niløse skole for børn mellem 3 og 12 år.

”Spiren”, som daginstitutionen blev kaldt, holdt til i nogle af skolens faglokaler. Den blev åbnet i 1989 og nedlagt 2 år senere.

Alt i alt gennemførte beboerforeningen opgaver og projekter, der var stærkt relateret til skolens og elevernes trivsel.

Man kan derfor med nogen ret sige, at beboerforeningen i de første år også fungerede som Danmarks første skolebestyrelse.

Ambitionerne fejlede ikke noget

Naturligvis så beboerforeningens bestyrelse ikke sig selv som ”skolebestyrelse”, for begrebet fandtes ikke.   

Men det er et bevis for, at foreningens stiftere ønskede at engagere sig i lokalsamfundet.

I et oplæg til arbejdsgruppen, der stiftede beboerforeningen, udarbejdede Karl Westi et idèkatalog til hvilke aktiviteter, der i givet fald ville kunne varetages af en beboerforening:

”Diskoteksaften for de helt unge (sodavand), Filmaften, Hyggeaftener for ældre (sang, let underholdning, kaffe, diverse spil, skak, ludo m.v.), Bango spil, Udflugter, Modeopvisning, Udstillinger af forskellig art, Flygtningeaftener med tamiler, Dilettant, Revy o.l., Juletræ, fastelavn og andre arrangementer i samarbejde med de lokale foreninger, som Idrætsforeningen, Budokan, KFUK og KFUM”.

I arbejdsgruppen talte man også om, at en kommende beboerforening skulle være ”rådgivende organ overfor myndighederne i lokale spørgsmål”.

Notatet taler bl.a. om ”lys ved læskuret på Åmosevej i Kongsted, et læskur og cykelstativ i Niløse, ændring af buskørsel, legeplads” m.m.

Vi skal dog helt frem til kommunesammenlægningen i 2007, før NOOB så småt fik denne status som lokalråd i den nye Sorø storkommune.

Det svære samarbejde

Men mange af de øvrige opgaver blev faktisk påbegyndt allerede på det konstituerende bestyrelsesmøde den 30. marts 1988. Her blev det besluttet, at man skulle henvende sig til de øvrige foreninger i Niløse med henblik på at samarbejde.

Man diskuterede i øvrigt muligheden for at få sponsorer, så man kunne servere en kop kaffe på sådant et samarbejdsmøde.

Der blev efterfølgende sendt invitation til samtlige klubber og foreninger i Niløse området samt Niløse Menighedsråd til et samarbejdsmøde den 7. april 1988.

Der mødte kun 1 repræsentant op fra de inviterede klubber og foreninger, det var Arne Petersen fra Niløse Idrætsforening, og i øvrigt blev mødet aflyst, fordi skolen var låst.

Foreningerne konkurrerede indbyrdes

Det står ikke skrevet nogen steder, at de eksisterende foreninger i Niløse så den nye beboerforening med en vis skepsis og reservation, men mon ikke det har været sådan.

Disse foreninger havde eksisteret i generationer, og har naturligt nok ikke været særlig positivt stemt overfor den nye beboerforening, der nu skulle hente sine medlemmer i samme geografiske område, som de i forvejen dækkede.

Foreningerne imellem var der nemlig et vist ”overlap” hvad angår juletræsfester, fastelavnsarrangementer, Sct. Hans bål og andre sociale sammenkomster.

I den føromtalte invitation til et foreningsmæssigt samarbejdsmøde, kan man fornemme, at beboerforeningen var opmærksom på denne uudtalte ”konkurrencesituation”. I invitationen skriver man bl.a.:

Det er beboerforeningens hensigt, at få et så bredt og så godt samarbejde, som overhovedet muligt, med alle i lokalområdet - det er absolut ikke vores hensigt, at ”træde nogen over tæerne”, hvis det på nogen måde kan undgås.

Derimod kan det måske være muligt, at lave fælles arrangementer af forskellig art eller evt. bruge hinanden i et eller flere arrangementer.

Nej, man ville ikke træde nogen over tæerne, men samarbejdet lod vente på sig.

Man holdt ganske vist et møde med NIF den 27. september 1988, hvor man bl.a. drøftede fælles arrangementer og fælles bladdrift, men ret meget mere skete der ikke de første par år. 

I NIF’s 100 års jubilæumsskrift fra 2004 skriver Kresten Nerengård bl.a., at først efter nedlæggelsen af Niløse skole i 1990 indledte NIF et nært og stadigt bestående samarbejde med beboerforeningen.

Det første medlemsmøde

Udover de førnævnte skole/elev relaterede opgaver gennemførte beboerforeningen en forårsfest i maj 1988 og en høstfest i september samme år.

Dagen før NIF afholdte sin årlige juletræsfest i 1988, holdt beboerforeningen juleafslutning for sine medlemmer!

Jo, jo, samarbejdet foreningerne imellem lod vente på sig. 

Klubhuset ved skolen

NIF havde i mane år benyttet den ene af de to lærerboliger, der var opført i tilknytning til skolen, som klubhus.

Hvis der i de første år var en vis ”riva-lisering” mellem NIF og beboerforeningen, lå kimen nok begravet i anvendelsen af dette klubhus.

Beboerforeningen blev repræsenteret i klubhusbestyrelsen, og i slutningen af 1989 blev man enige om, at beboerforeningen kunne anvende klubhuset på onsdage.

Man blev også enige om at koordinere Sct. Hans arrangementer og juletræsfester.

Beboerforeningens anvendelse af klubhuset var dog yderst begrænset. Efter skolens lukning i 1990 blev mange af klubhusets aktiviteter overflyttet til lokaler på skolen.

Samme år indstillede NIF sit medlemsblad og fik stillet sider til rådighed i beboerforeningens blad, Niløse Aktuelt.         

Siden dengang har samarbejdet mellem de to foreninger været særdeles integreret.

Beboerbladet Niløse Aktuelt

Fra foreningens start arbejdede man på at udgive et beboerblad 2 - 3 gange om året.

Det første nummer blev udsendt i august 1988. Året efter blev bladet omdøbt til Niløse Aktuelt, som beboerforeningen fortsat udgiver to gange om året.

Aktiv onsdag

I det første nummer af beboerblader foreslog man bl.a. mange af de aktiviteter, der senere blev formaliseret som ”Aktiv onsdag”, hvor voksne og børn kunne mødes omkring spil, leg og andre former for fritidssysler.

Aktiv onsdag var en fast aktivitet i beboerforeningen frem til starten af 00’erne.

Hvorfor man indstillede denne aktivitet på grund af dalende tilslutning

Den årlige husflidsudstilling

I slutningen af efterårsferien 1988 gennemførte beboerforeningen sin første store husflidsudstilling, der strakte sig over 2 dage i weekenden den 22. og 23. oktober.

Udstillingen bød på 10 arbejdende stande, 25 udstillere og 3 firmaer, der holdt modeopvisninger med tøj til store og små og fra inderst til yderst.

Interessen for husflidsudstillingerne var stor med hen ved 2.000 besøgende det første år.

Det forsikringsmæssige aspekt fik man klaret ved, at Hjemmeværnet holdt vagt på skolen natten mellem lørdag og søndag i den weekend, hvor husflidsudstillingen blev afholdt.

Nogle år senere blev husflidsudstillingen reduceret til en enkelt dag og flyttet fra efterårsferien til tidspunktet omkring fastelavn, hvor udstillingerne blev gennemført samme dag, som man holdt fastelavnsfest for børnene.

Skoleegen blev plantet

På generalforsamlingen den 23. marts 1990 tilbød Arne Bredegård, fra komiteen ”Plant et træ”, et egetræ til beboerforeningen.

Det blev plantet den 21. oktober samme år på det grønne område foran kirken og blev døbt ”Skoleegen”.

”Planen er, at der skal opsættes et navneskilt ved træet, og vi må håbe, at træet, såvel som Niløse området, vil vokse sig store og blive stærke”, skrev Ole Johansen i sin formandsberetning til generalforsamlingen den 12. marts l991.

Karl Westi var i de første år primus motor i husflidsudstillingerne og var speaker ved modeopvisningerne, hvor der bl.a. blev vist undertøj og lingeri.

Karl Westi var i de første år primus motor i husflidsudstillingerne og var speaker ved modeopvisningerne, hvor der bl.a. blev vist undertøj og lingeri.

 

I dag, 2013, kan vi konstatere, at egetræet har vokset sig flot og stort, og så kan vi fortsat håbe på, at navneskiltet en dag bliver sat op.

 

Beboerforeningen fik sat sit præg på Niløse og omegn

Den månedlige fællesspisning

For de fleste af beboerforeningens medlemmer var og er fællesspisningen de faste tilbagevendende aktiviteter foreningens ”rygrad”.

Og netop fællesspisningen er især en af de ting, der adskiller vores forening fra mange af landets øvrige beboerforeninger og tilsvarende lokale foreninger.

De første tilløb til fællesspisningen blev taget kort tid efter foreningens start af Charlotte Petersen og Mette Bøtker, der begge var aktive i beboerforeningen.

De arrangerede fællesspisninger for beboerforeningens medlemmer i daginstitutionen Spirens lokaler. Da Spiren blev lukket i 1991 blev fællesspisningen flyttet til skolens i aula.

Som nu, blev fællesspisningen afholdt den første onsdag i måneden på nær juli og august måned.

Nogle år efter overtog Lissy Torndahl og Ole Thomsen ansvaret for dette arrangement, som de fortsat varetager på fremragende vis.

Ole Thomsen har deltaget aktivt i NOOB’s bestyrelse sideløbende med bestyrelsesarbejdet i Niløse Idrætsforening, hvor han har været formand siden 1992. Lissy Torndahl var formand for NOOB fra 2000 til 2004.

Foto er fra en NOOB udflugt i 2001.  

Makronbunden var lagt      

I starten af 90’erne var skolens og Spirens lukning kommet lidt på afstand, og beboerforeningen kom ind i mere smult vande med et forholdsvis fast ”program” for de årlige aktiviteter og deres gennemførelse.

Husflidsudstillingen blev nu gennemført omkring fastelavn og i mange år suppleret med tøndeslagning for børnene.

Der blev arrangeret en eller to årlige udflugter for medlemmerne.

NOOB arrangerede den årlige Sct. Hans aften for både medlemmer af NOOB og NIF. Og NIF arrangerede en sommer-grillfest for medlemmer af NIF og NOOB.

Som hovedregel blev der arrangeret et eller flere foredrag, der blev gennemført i forlængelse af fællesspisningen. Og om efteråret blev der afholdt en større fest med levende musik.

Til fællesspisningen i december blev der serveret traditionel julemiddag og ris a la mande. Herudover var der juletræsfest med julemand, gaver og godtepose til børnene.

Det lokale engagement blev fastholdt

Som fast bruger af skolen deltog repræsentanter fra NOOB i årlige brugermøder med kommunen.

Og selvom kommunekassen var slunken, var man med disse møder med til at sikre, at skolens køkken og øvrige brugerfaciliteter løbende blev forbedret.

Beboerforeningen var også særdeles aktiv i forbindelse med en tiltrængt forskønnelse af landsbyens gadekær, der af mange anses for at være Danmarks smukkeste.

 

Danmarks smukkeste gadekær

Andehuset i gadekæret blev opsat i 1932, da øen blev anlagt og gadekæret forvandlet fra et stinkende vandhul til Danmarks smukkeste gadekær.

I starten af 90’erne var glansen gået af huset, og det trængte til en kraftig renovering.

Beboerforeningen forsøgte at reparere det gamle hus, men det var så medtaget af tidens tand, så anstrengelserne endte med, at huset faldt sammen.

Andehuset var, og er, byens stolthed, så mange gode kræfter blev sat i sving for at finde en løsning.

Beboerforeningen tog kontakt til en række lokale håndværkere og virksomheder, som i fællesskab sponserede et nyt andehus, der blev fremstillet som en nøjagtig kopi af huset fra 1932.

I et års tid stod øen tom og nøgen med et stort skilt. der lakonisk fortalte:

”Hr. og fru and får restaureret huset, der er sponsoreret af Mundt & Bilenberg og Slagelse Trælast”.

Indvielsen blev en folkefest

Men endelig oprandt dagen, hvor det nye andehus kunne indvies.

Begivenheden blev dækket af presse og TV, og i en stort opsat artikel i Sjællands Tidende kunne man bl.a. læse: Niløse gadekær har i 40 år været Danmarks smukkeste. Som et glansbillede, skabt efter H. C. Andersens eventyr, fremtræder Niløse gadekær i dag. l 1932 var det et stinkende vandhul, så forvandlingen er fuldkommen. Gadekæret regnes af mange for Danmarks smukkeste og er blevet en turistattraktion.   

 

Gadekæret blev også renoveret

I de efterfølgende år blev gadekæret tømt og oprenset, og ved samme lejlighed blev stensætningen omkring kæret renoveret og udbygget. Og ligeledes med beboerforeningen som initiativtager blev de første bænke ved gadekæret opsat.

L øbende vedligeholdelse af andehuset

Siden 1995 har beboerforeningen stået for den løbende vedligeholdelse af andehuset. Mange frivillige deltager i vedligeholdelsen, der hver gang udarter sig til lidt af en folkefest med fælles kaffebord.

Lørdag den 14. januar 1995 blev det nye andehus nedsænket på øen med en stor mobilkran.

Picnic plads med udsigt

I 2011 fik beboerforeningen anlagt en picnic plads med bord og  bænke mellem Bygaden og gadekæret på et stykke jord, som Kaj Petersen på Kirkebakkegård donerede. 

Beboerforeningens logo

I flere år havde man talt om et logo til beboerforeningen. Man endte med at udskrive en konkurrence i Niløse Aktuelt i 1997 i anledning af 10 års jubilæet året efter. Blandt de indkomne forslag valgte man i starten af 1998 et logo, der var tegnet af Mogens Larsen i Verup.

Logoet symboliserer skoven, åen og mosen, som vi på alle sider er omgivet af i Niløse og omegn.

Samme år kunne NOOB så fejre sit 10 års jubilæum med en stor fest for medlemmerne.


Justeringer og fornyelser

NOOB indledte det nye årtusinde med festfyrværkeri og en stor nytårsfest.

Og hvor aktiviteterne i 90’erne blev gennemført efter en nogenlunde fast skabelon, blev der i 00’erne foretaget en række justeringer og fornyelser.

I 2001 forsøgte formanden, Lissy Torndahl, at puste nyt liv í den aktive onsdag med en artikel i Niløse Aktuelt. Hun afsluttede artiklen kort og kontant:

”Så fra næste sæson vil aktiv onsdag falde helt anderledes ud - eller også vil den bare falde ud”. Og det gjorde den.

Det samme skete nogle år senere med den årlige fastelavnsfest og juletræsfest for medlemmernes børn.

Antallet af børn i Niløse området havde været dalende siden skolens lukning, og bestyrelsen følte, at tiden var ved at rinde ud for disse traditionelle foreningsarrangementer.

”Husflidsudstilling” klingede også lidt af træsko og folkedans, så i 2004 blev navnet ændret til ”Niløse Messen”.


Computer klubben

Da en gruppe af NOOB’s unge i midten af 00’erne ønskede at oprette en computer klub, støttede NOOB initiativet med et tilskud på 10.000 kroner, og klubben fik et lokale på skolen, hvor der bl.a. blev afholdt net-parties.

Nogle år senere gik klubben i opløsning og udstyret blev doneret til Dianalund Ungdomsklub.


Billard klubben

Men Billard klubben eksisterer fortsat. Den blev oprettet i 2006 som en NOOB-klub med eget klublokale på skolen.

Billard klubben har et flot trekvart match bord, som stilles til rådighed for klubbens medlemmer, der har adgang til klublokalet hele året. Ole Thomsen tog initiativet til billard klubben, der i dag har Ib Jensen som formand.


Aktivitetsudvalg

På generalforsamlingen i 2007 nedsatte bestyrelsen et aktivitetsudvalg, der skulle arbejde med nye aktiviteter i NOOB.

Det lykkedes fint. Udvalget tilrettelagde og gennemførte en flot jazzaften med ”Gents of Swing” på Niløse skole i april 2008.

Ligeledes tog aktivitetsudvalget initiativ til at oprette NOOB’s sangklub.

Aktivitetsudvalget opløste mere eller mindre sig selv, men den jazzaften som udvalget arrangerede, blev på en måde forløber til de store efterårsfester med en kokketilberedt festmenu og live-band, som NOOB arrangerede og gennemførte i de efterfølgende år.


Sangklubben

Merete Greisaw startede sangklubben i efteråret 2008. Sorø kommune stillede et klaver til rådighed og betalte klubbens indkøb af sangbøger.

Klubben afholder sangaftener i aulaen på Niløse skole den 3. torsdag i måneden på nær juli og august måned.


Store Hvededagsaften

I foråret 2010 blev en ny aktivitet føjet til det ”faste program”. Aftenen før Store Bededag holder NOOB Store Hvededagsaften med kaffebord og varme hveder. Både i 2010, 11 og 12 har spillemandsorkesteret ”Øster Ledvogterne” stået for den musikalske underholdning og spillet op til go’ gammeldaws ”rund-kredsdans”. Og det gør de også ved arrangementet i jubilæumsåret, der afholdes den 25. april 2013.


Teateraften med spisning

En ny tradition i NOOB, den årlige teateraften med Buerup Dilletanterne, blev  indledt i foråret 2012. 

Inden forestillingen serveres en teaterplatte og efterfølgende kaffe og kage. Teaterstykket, der opføres i jubilæumsåret, hedder ”Halløj på Halmtorvet”.


25 års jubilæumsfest

Ud over jubilæumsreceptionen den 9. marts afholder NOOB en stor jubilæumsfest for medlemmerne den 19. oktober, hvor Lotte Riisholt med et 4-mands band spiller til både festmiddagen og til dans senere på aftenen.


Tak til Øster Ledvogterne

Niløse og omegns Beboerforening er stor tak skyldig til ”Øster Ledvogterne”, der gennem alle årene vederlagsfrit har spillet og underholdt ved en lang række af foreningens arrangementer og fester.

NOOB's formænd gennem 25 år og indtil i dag

Tak til NOOB’s formænd.

Frem til i dag har NOOB haft seks formænd incl. en enkelt forkvinde, nemlig:

Ole Johansen

1988 – 1993

Sigurd Gormsen

1993 – 1996

Viggo Kristensen

1996 – 1998

Lars Sørensen

1998 – 2000

Lissy Torndahl

2000 – 2004

Gert Vinther

2004 – 2007

Kurt Pedersen

2007 – 2010

Ib Skovlykke

2010 -

Stor tak til disse ildsjæle, der alle aktivt har medvirket til, at NOOB nu har rundet de første 25 år.

Når man kigger bagud, kan man også se fremad

Som epilog til vores jubilæumshæfte, kan vi vende blikket fremad og se lidt på, hvad visionerne og mulighederne er for foreningen i de kommende år.

Første forudsætning vil være, at vi fortsat kan benytte Niløse skole som ramme for foreningens aktiviteter. Og hvad det angår er fremtidsudsigterne gode.

Sorø kommune ønsker at bevare Niløse skole som medborgerhus i vores hjørne af kommunen.

Ser vi på medlemstallet har det gennem årene været svingende, men vi har i de seneste år oplevet en øget tilgang af medlemmer, således at vi i dag har flere medlemmer, end vi nogensinde har haft. Og som lokalråd i kommunen har det naturligvis betydning, at vi repræsenterer et øget antal borgere. 

Men lad mig slå fast, at vi er en upolitisk forening, og at vi fortsat ønsker at være en upolitisk forening.

Vort mål vil fortsat være at skabe og støtte nye og igangværende aktiviteter til gavn og glæde for beboerne i Niløse og omegn.

I den løbende dialog med kommunen har vi opnået forbedringer på såvel skolen som i vores lokale område. Og det vil vi naturligvis fortsætte med i de kommende år.

Det er mit håb, at NOOB kommer til at bestå i mange, mange år fremover.

Lad os sammen være stolte af vores forening og værne om den, for vi har i fællesskab skabt noget unikt, som ikke findes tilsvarende ret mange andre steder i Danmark.

 

Med venlig hilsen

Ib Skovlykke

Formand for Niløse og omegns Beboerforening

 

Tak til:

 

Ole og Mona Johansen, Lissy Torndahl og Ole Thomsen,

Gurli og Ib Jensen, der har bidraget med input og fotos.

 

Tilrettelægning og tekst: Bjarne Brix - Tryk: Lemann Grafisk, Rønnevej 4, 4295 Stenlille

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I dag | 22:08

Jens Jørgen Christensen. Ved du hvorfor man har valgt at holde antallet af mulige indtastninger på 159? Kan det ændres? Nogen gange har man brug for mere!

...
07.09 | 11:44

Hej Malene
Du skal kontakte Sorø kommune, Birgitte Wibe Bennedsen, mail: bwm@soroe.dk. Se ovenfor.
Hilsen Jens-Jørgen

...
07.09 | 10:19

Er det muligt at leje lokalet den 28 sep

...
26.07 | 10:44

Hej Trine
Du skal ringe til Ib Jensen og spørge omkring datoer. Det er kun ham, som styrer udlejning af skolen. Se kontaktoplysninger.
Hilsen Jens-Jørgen

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE